lørdag den 9. oktober 2010

Et nyt familiemedlem.


Vi har, omend det er ufrivilligt, fået et nyt familiemedlem. Navnet er Teddy, og han er 1,5 år gammel. En smuk han med et dejligt gemytligt sind. Han har stort træningspotientiale og kræver en ejer som er sit lederskab bevidst, da han dels besidder en pæn portion selvtillid, og desuden er lidt under ombygning pg.a. hormonforvirring og flytning til et andet land.

Stambogsnavnet er Milaika's Gum-Gum. Han er fra vores sidste kuld og flyttede til Norge sidste forår. Siden er der sket en masse i den norske ejers liv. Den korte version er at hun er flyttet fra Oslo til Bergen for at læse på universitetet og bor nu i en kollegielejlighed, hvor der ikke er plads til en Eurasier.

Onsdag eftermiddag kl. 16.00 efter jeg havde været en på temadag i København, fortsatte jeg mod Norge ( retning Flisa nær Elverum og Trysil) for at hente ham hjem. Torsdag aften klokken 20.00 arriverede vi på martriklen i Listrup, hvor der nu er 10 hunde. Det er efter Martins mening ca. 9 for mange. Efter min mening ca. 6-7 for mange.

Hensigten med dette indlæg, er at annoncere at vi søger et nyt hjem til Teddy. Han kan godt sammen med andre hunde. Børn har jeg heller ikke oplevet nogle problemer med, men de skal have en vis størrelse da han er en stor han med masser af kræfter. Jeg vil helst finde en familie, som har haft hund tidligere og som har tid og lyst til at træne f.eks agility, lydighed mv. Han elsker at arbejde og har stort træningspotentiale. Han kan alle basistingene og er er meget lydig, hvis han dels kan se meningen med det, hvis han accepterer dig som en autoritet.
(Jeg har ikke haft hanhunde før og det er MEGET anderledes end med tæver, men sjovt med den kønsmæssige forskel) Hvis vi ikke havde så rigeligt med hunde, og hvis vores hverdag var indrettet til det, så ville jeg gerne have beholdt ham selv.


Han har lige været med på dukkekursus, hvor vi lærte at sy Rudolf Steiner dukker. Her lagde han sig ned og charmerede de øvrigte deltagere og impornerede med sin storiske ro og sit glade og tillidsfulde væsen.

Herhjemme er han gået lige ind i flokken og har taget huset i sin besiddelse. Han lægger sig roligt ned. Han har mødt katte, pindsvin, høns og andre smådyr, som alle er sluppet levende fra det. Han snuser og snøfler, men der er intent dræberinstinkt i ham, og ikke noget som skal ruskes.

Mit kamera er for langsomt.


















Jeg ønsker mig et nyt kamera. Engang var det jeg har nu, en voldsom forbedring, i forfold til det jeg havde tidligere, men nu er et Kamera øverst på ønskelisten. En som tager billedet, når man trykker på udløserknappen og ikke først 3 eller4 sekunder efter.



Nogle af billederne er ikke blevet helt skarpe. Nogle var med fartstriber og andre af rumper og halve hunde. Når jeg sidder i hvalpekassen har jeg 5 hvalpe klatrende rundt på mig, og i får altså ikke nogle billeder af mine lår- (og andre herligheder) Jeg kan her betro jer at jeg sjældent har lange bukser på når jeg sidder i hvalpekassen fordi de bliver våde....



Hvalpene leger og slås. De er glade og tillidsfulde og jeg er begyndt at kunne ane deres personligheder. Nogle er til nus og kæl, andre har mere fart på og skal bide og drille.



SMUKKE er de. Det er et meget harmonisk og ens kuld. Selv den store basse er ved at være indhentet af de andre. Ellers er det omvendt... Han har stagneret sin vækst en smule, hvilket nok også er hensigtsmæssigt hvis han ikke skal blive en Irsk ulvehund.


Hvis i undrer jer over hvalpene er våde på nogle af billederne, så er det fordi de leger med vandet i deres vandskål.... De holder de selvfølgelig op med INDEN de rejser hjemmefra!

tirsdag den 5. oktober 2010

Besøg af Ivo og åbent hus.













I lørdags blev huset fyldt med gæster fra nær og fjern. Mange af vores hvalpekøbere og hvalpefaderen med familie kom på besøg.
Der blev kigget på hunde. Nusset og kælet, og ikke mindst blev Ivo beundret.
Har i nogle billeder hvor Ivo hilser på sine børn, må i meget gerne sende dem til mig.
Tak for en hyggelig dag!


4 uger!


Tja det blev ikke som lovet billeder på 4 ugers dagen. Livet med små børn og hvalpe er uforusigeligt.


Et enket billede kommer der fra dagen, og ellers kan jeg fortælle at de små er begyndt at spise rigtig mad. De drikker fint vand af en vandskål og er blevet lidt mere opmærksomme på hinanden. De er dog ikke specielt hurtige i deres udvikling. Snarere lidt langsomme. Måske skyldes det at det er efterårshvalpe?


Hvalpekassen er blevet åbnet og de har fået en lille indhegning, så de har mere plads at boltre sig på. Snart skal den udvides endnu engang. De nyder når jeg åbner helt op og de kan bevæge sig frit rundt i hele værelset. Verdenen er dog endnu så stor, at de hurtig søger tilbage i deres trygge hule.

tirsdag den 28. september 2010

Nye billeder på vej.


Der skal nok komme nye billeder. Weekenden har budt på masser af arbejde, og i går var jeg i skole.


Dagen i dag går med at få ordnet alt det der ikke har været tid til, og så må hvalpebillederne komme på torsdag, hvor de kære små fylder 4 uger!


Vi holder jo åbent hus på lørdag og i er velkomne fra klokken 14. Ivo og hans ejere ankommer omkring klokken 16.


Så vidt jeg har registreret, så kommer der gæster fra Fyn, Møn og Vestjylland!


Vi glæder os til at se jer.

onsdag den 22. september 2010

Celina




Vi har jo ikke kun små hvalpe i huset. Celina er født d. 29 maj, og efterhånden en langbenet lømmel. Hun er blid og har det dejligste sind.

Jeg har lovet Isabelle, opdrætteren at sende billeder, som hun kan bruge på sin hjemmeside. Det er hermed gjort. du kan bare tage dise to billeder og kopiere dem.

Celina er nemlig meget svær at fotografere. Hver gang jeg lister rundt med kameraet, så følger hun efter, for at se hvad det er for en sjov leg, som jeg har gang i. Hvis jeg sætter mig ned, så kommer hun hen og dutter til kameraet med sin lille snude, og hvis jeg ser en situation, som jeg gerne vil have foreviget, så afbryder hun legen og skynder sig efter mig, ind efter kameraet.
Skøn det er hun, og fuld af spilopper. I dag var hun brudt ud af vores store have, og ind til der hvor vasketøjet hang og blaftede i det flotte septembervejr. Hvad var så mere nærliggende end at hjælpe sin "mor" med at tage vasketøj ned?
.

Fagre nye verden.


Hvalpene er begyndt at kunne se. Det er tydeligt at de løfter hovedet og forsøger at følge med i hvad der sker. Både når der kommer nogen hen til dem, når de hører lyde osv. Faktsisk kigger de på en helt speciel, lidt bebrejdende måde, når de f.eks. ligger og studerer mig når jeg arbejder ved computeren.


Det er dog ikke lykkeds mig at fange nogle af de rigtig gode billeder endnu, hvor de kigger direkte ind i kameraets linse. De er lettest at fotografere når de sover eller spiser. Senere bliver udfordringen en anden, for så kommer der så meget fart på, at det bliver svært at fange dem med kameraet.
De er også begyndt at opdage hinanden, og der er begyndt at komme optakt til det, som senere bliver til leg, men ellers er de foretrukne aktiviteter stadig at sove og spise, med den forskel at de er begyndt at tisse selv.
Da Sepai og jeg stadig ikke er eninge om hvordan hvalpekassen skal redes, lægger jeg ikke aviser i endnu. Hun splitter nemlig alting ad. Hvalpekassen bliver dog holdt pinligt ren, så det er iorden med mig.
Det næste der sker er at jeg tager fronten af kassen af, så de kan bevæge sig lidt mere rundt, men eftersom dette kuld ikke bevæger sig ret meget endnu, bliver det nok først efter weekenden. På det tidspunkt er de nok også klar til at begynde at spise hvalpefoder.

fredag den 17. september 2010

14 dage!


Nu har de små fået øjne. Det er godt nok så tykke, at man næsten ikke kan se det. De har også fået ben at gå på. Nu må i ikke misforstå mig. Alle hvalpene er velskabte, men det er først inden for de sidste 2 dage, at de er begyndt at hæve sig op på benene og gå nogle vaklende skridt, før de kollapser under deres tykke maver. Indtil videre har de bevæget sig padlende rundt. Næsten som skildpadder!





tirsdag den 14. september 2010

>1000 g.

Ulvegrå pige

Lys han


Lys pige


Rød han


Ulvegrå han


Den store lyse han passerede 1000 g. i lørdags. De andre har fulgt efter i døgnet efter. Lille grå vokser tilsvarende de andre, men følger sin egen vækstkurve, og er godt på vej.


Hvalpene trives og der er masse af lyde i kassen. De har ikke ret meget andet end mad i hovedet, og når jeg tager dem op og holder dem ind til mit ansigt, så snøfler de og leder efter noget at patte på, om det så er min næse, en øreflip, en læbe eller finger. Det er underordnet. Der bliver søgt og suget igennem.











lørdag den 11. september 2010

Mine damer og herrer!

.
Vægten på den lyse han var natten mellem torsdag og fredag: 868 g.
og for den lille ulvegrå pige: 693 g.
Nye opdateringer følger i morgen aften.

fredag den 10. september 2010

Så gik den første uge. Hvor blev den lige af?

Her er Sepai med sine børn arrangeret i farveorden, og det er ikke noget jeg har gjort.
Fra venstre: Lys pige, Lys dreng, ulvegrå pige, ulvegrå dreng og gylden dreng.
At the picture You can se Sepai with her children. It is not me who have arranged them by colour. They did it them self.
From left: ( die farben im deutch ) Held madchen, Held junge, wolfgrau madchen, wolfgrau junge und am letze rot falbe junge.

Lys dreng 1 uge gammel / held junge 1 woche alt

Gylden dreng 1 uge gammel/ rot falbe junge. 1 woche alt.


Lys pige 1 uge gammel/ Held mädchen 1 woche alt.


Nederst ses ulvegrå pige og øverst ulvegrå dreng. De ligger tit sammen, pudsigt nok.
Unten ist wolfgrau maädchen und ober ist wolfgraue junge. Sie sind ganz oft zusammenslafen.


Det er meget underligt, og jeg kan ikke helt fatte at der i disse timer er en uge siden hvalpene blev født. Jeg synes tiden er fløjet afsted, og hvalpene, de er vokset med lynets hast! Jeg husker ikke at det er gået så hurtigt med de andre kuld jeg har haft. Måske er det alderen, som spiller mig et puds? Er der ikke noget med at tiden går hurtigere, jo ældre man bliver?

Jeg har lige haft hvalpene på vægten, og udbyder hermed en lille konkurrence. I skal gætte vægten på den lille ulvegrå pige og den store lyse han. Det er de to som danner yderpolerne rent vægtmæssigt

I tirsdags havde jeg en hjemmearbejdsdag, og sad i flere timer ved computeren, som står lige ved siden af hvalpekassen. Jeg begyndte at tælle hvor mange gange de egentlig spiste fordi jeg syntes de ÅD hele tiden. Jeg nåede frem til følgende: Hvalpene spiser min. 2 og gerne 3 -4 måltider i TIMEN! De spiser, så man han høre de dier og synker. Det er ikke korte måltider. Mælken strømmer, så de nogle gange er ved at kløjs i den. Så falder de i søvn, og sover indtil der så er der en af dem, som får møffet til de andre. Når man vågner, søger man på ny trøst hos mor og begynder at die. Dette hører de andre og følger efter, og så køre karusellen igen, og igen. Det er ikke underligt at Sepai ikke er andet end skind og ben på trods af hun spiser over et kg. mad om dagen, og drikke omkring 3-4 l. vand!

I kan glæde jer. Det er et kuld som snakker meget. De grynter og piver i søvne. De brummer og knurrer og det lyder helt fantastisk, men jeg er glad for jeg ikke deler soveværelse med dem.

Optagelsen er taget uden billeder fordi belysningen er ikke god nok, men tag og lyt med.

Til sidst får i lige nogle vigtige datoer:
Lørdag d. 2 oktober kl. ca. 16, kommer Ivo med sine ejere. Der er åbent hus hos Kennel Milaikas. Alle er velkomne.
Torsdag d. 28 oktober er de første hvalpe klar til at rejse hjemmefra. Det er IKKE muligt at hente hvalp fra d. 29-31 oktober, da jeg er i Tyskland til møde i den internationale Eurasiersammenslutning.
D. 5/12 er der juleudstilling på Fyn under spidshundeklubben.
Tilmeldingsfrist er d. 1/11-2010.

tirsdag den 7. september 2010

Billeder!

Hvis i undrer jer over hvalpene ligger direkte på træbunden, så skyldes det at hundemoderen og jeg IKKE er enige om hvordan sengen skal redes. Jeg mener som sygeplejerske at lagner skal være glatte og det skal se pænt ud. Sepai mener derimod at hun skal grave huler og reder i petbed'en, så den ligger og volker og krøller, med det resultat at hvalpene ikke kan komme over puklerne og over til mælkebaren + at de nogle gange bliver viklet ind i underlaget, så Sepai ikke kan se dem og kommer til at lægge sig på dem. Det er min erfaring at trangen til at grave og ordne forsvinder efter en uges tid, så i løbet af de næste dage, skal de små nok komme til at ligge som grever og baroner.
















Lidt nyt fra hvalpekassen.

Her til morgen har den første hvalp passeret 600 g., og de andre følger godt efter. Lille pige er ikke blevet vejet endnu, for hun havde fået tiltusket sig en af de gode bagerste patter, og ville ikke forstyrres, men hun følger godt med.

Der er efterhånden kommet mere ro over Sepai, men hun forlader stadig ikke hvalpene i andet end den tid det tager at løbe ud og besørge.

Når hundehvalpe dier, så hægter de sig på en "pat" og ligger og sutter, samtidig med at de ligger og masserer moderen med deres forpoter. Når mælken så løber ned, lyder der grådige synkelyde. Man har fornemmelsen af at der løber mælk i stride strømme, lige ned i halsen på dem. Samtidig ligger de og vipper fornøjet med de små haler. Det er en skøn lyd og en af dem jeg nyder aller mest når der er hvalpe.

Ejerne af Ivo har skrevet og fortalt at de kommer på besøg den første weekend i oktober. Jeg tænker at vi laver åbent hus for ALLE vores hvalpekøbere til dette H-kuld. Så kan i møde hinanden, Ivo's ejere og ikke mindst den dejlige hvalpefader.

Reserver derfor d. 2 og 3 oktober. Jeg ved ikke hvilken af dagene det bliver endnu.

Der kommer nye billeder ind på bloggen senere i dag.

fredag den 3. september 2010

Små fedebasser.


.




Nu har se små været på vægten og de fire store ligger på en vægt mellem 400 og 430 g. Den lille pige vejer 315 g. og ligner en helt almindlig lille nyfødt eurasierhvalp med fine "madpakker". De fire andre er nogle rigtig fedebasser.

Alle er livlige og har fundet glæden ved livet som Eurasierhvalp. Enten ligge man med en pat i munden, ellers ligger man og sover og vokser. Nogle gange multitasker de, og gør begge dele.

Det er et meget livskraftigt kuld. Alle er i super trivsel fra start af. Sepai vil gerne nurses lidt og jeg må helst ikke gå for langt væk. Hun bliver dybt ulykkelig, hvis en hvalp får bevæget sig for langt væk, og ligger og piver, og istedet for at prøve om hun selv kan få den tilbage, så kalder hun på mig.



.

Her er de!



Beklager billedkvaliteten. Jeg ville gerne have præsenteret både potrætbilleder og et fælles gruppebilled, hvor alle smilende kigger den samme vej, men Sepai tillader ikke at der flyttes for meget rundt på hvalpene, så det må blive sådan her.


Til alle jer som venter spændt på fordelingen af køn, kan jeg bekendtgøre at alle de 4 hvalpekøbende familier, som jeg har skrevet op, bliver glade. "Heldigvis" valge en af de jyske familier jeg havde skrevet op til piger, at slette sig fra listen, og i stedet blive skrevet op hos en opdrætter i Jylland, for at kunne følge hvalpen lidt tættere. Jeg har en kollega, som skal kigge lidt nærmere på den sidste han, så foreløbigt er alle reserveret.

Man skal virkelig kigge godt efter for at se at der ligger fem hvalpe og dier, for man kan kun se en lille smule af den enes ryg. Fordelingen lyder på tre hanner og to tæver. Nogle er lys grå, en lys gylden og to bliver ulvegrå.

Alle er levedygtige og de er pænt store, uden jeg kan sige noget om vægten, da jeg ikke har forstyrret den nybagte familie med dette. Nu om stunder er det nemlig vigtigere at få amningen godt i gang og forstyrre mor/barn kontakten mindst muligt :-)
---------------
I appologize the poor quality of the puppies. But the mother is not ready to a big photoshow.
Sepai got 5 healty puppies. 3 boys and two girls. ( Farbe: 2 held mit swartze maske, 2 wolfgrau und 1 rot falbe )
They are in the heavy end of the scale. I do not know how many grams they are yet. Modern babycare says that a new family need time and space to get the breastfeeding working and to etable the mother/child contact. I do also use this philosofi on my puppies if I can se they are healthy and everything seems to be allright.
.

En helt fantastisk smuk morgen.



Denne morgen er helt speciel.


Det er kun sjældent, at jeg når at opleve morgenen gry'er. Det gjorde jeg i dag. Mørket forsvandt lige så langsomt, og blev erstattet af en smuk regnbue og det flotteste efterårslys hen over markerne.


Natten har været lang, og jeg er træt. Snart vil jeg lægge mig lidt på sofaen og nyde de nye dufte og lyde, som fylder huset.


Nysgerrig?

Jeg vender tilbage lidt senere.
-------------
This is a very special morning.
It is not often that I se the sun rise. Today I did. After the darkness has disapered, the heaven was full og the most beautifull rainbow and the autums golden light.
It has been a long night. Soon I will take a little nap and enjoy the new fragrances and "voices" that fill the house.
I will be back a little later
.

fredag den 20. august 2010

Listen er åben igen.

En familie har lige meddelt at de af personlige årsager, ikke er istand til at få en hundehvalpe i efteråret. Derfor er der mulighed for at blive skrevet op til en hanhvalp.

lørdag den 14. august 2010

Sapei vokser.

Sapei vokser i omfang. Taljen er efterhånden forsvundet og maven virker godt spændt. Jeg har seks skrevet op, tre til hvert køn, og har lukket listen. Jeg synes hun virker stor. Gad vide hvor mange der er?

fredag den 30. juli 2010

Vi venter hvalpe




Sepai er drægtig. Den er næsten 100% sikker. Hun har ændret adfærd og de andre hunde er meget interesseret i hendes dufte. Jeg plejer ikke at få mine tæver ultralydsundersøgt så jeg kan ikke sige noget om hvor mange der er.

Jeg har tre skrevet op til tæver og måske 2 til hanner, så der er allerede ved at være fyldt godt op.

Billederne er fra vores tur i Tyskland. Først et superbilled af Sepai og et profilbilled af Ivo, som viser hans flotte maskuline hoved.

Jeg er så spændt.

lørdag den 24. juli 2010

Sisse eller Flora


Foto: Kennel Catalajmas

På tirsdag bliver vi en mere i familien. Vores lille nye pige hentes hjem fra Kennel Catalajmas og er et barnebarn af vores to stamtæver Aska og Laika fra henholdsvis far's og mor's side.

Vi overvejder det kommende kaldenavn og tænker på enten Flora eller Sisse.

onsdag den 7. juli 2010

Vi har parret.

Så er vi vendt tibage fra et festramt Tyskland. Efter 4-0 sejren over Argentina, fyldtes vejene af tyskere som skulle fejre sejren.

Til lyden af tågehorn og masser af andet larm, mødte vi Ivo, som heldigvis viste sig at være nøjagtig så pragtfuld som jeg havde forestillet mig.

En smuk han med det skønneste maskuline hoved. Dejlige mørke øjne. Korrekt stillede ører og fantastisk ansat hale. Han har et roligt og venligt temperament og er så vidt jeg kan se, et perfekt match til Sapei.

Skønne var de sammen, og jeg lægger billeder ind i morgen.

Begge hunde var novicer ud i det med parring, men klarede det fantastisk. Kun et lille piv fra Sapei da det var alvor. Ivo vidste helt tydeligt hvad det var det drejede sig om. Dejligt med instinktive stærke hunde. Hvis de tre parringer, som hundene nåede lykkedes til fulde, så forventer hvalpe i starten af uge 36.

fredag den 2. juli 2010

En lille skønhed. Både i indre og ydre!


Fofo: Kennel Catalajmas 2010.

Se denne lille skønhed. Hun repræsenterer begge Milaika's tævelinier. Hendes mor Catalina er efter Laika ( Dulci vom Vierwindehaus ) og Faderen Dusty er efter Aska vom Störtal.

Vores første kyllinger.



Vores små danske landhøns har ligget og ruget på æg det meste af juni. I søndags fandt vi 6 små døde kyllinger. Vi mistænkte at hanen stod bag missæren og tog ham over i et andet hønsehus. I tirsdags blev der udklækket endnu en lille kylling omkring klokken 12. To timer senere fandt jeg den så skadet, at jeg måtte aflive den. Da det kun var rugehønerne som havde adgang til kyllingen, konstaterede jeg at der blandt mine skikkelige høns er en dræberhøne!

Jeg tog derfor resten af æggene med ind, lagde dem i en skotøjsæske med lidt spåner i bunden. Æsken er placeret oven på en varmepude og hele sceancen er pakket ind i striktrøjer og uldtæpper.

Jeg fugter spånerne lidt en gang imellem og håber så, at jeg med held og meget lidt forstand, kan få udruget resten af ægene ved den rette mængde varme, fugt osv.

I onsdags hørte jeg af æggene pippe, og natten til torsdag hakkede jeg hul på skallen og hjalp den første kylling til verden. Jeg tænkte at chancen for at få en levende kylling ud ved at hjælpe den på vej var lige så stor som at vente og håbe på den overlevede til den selv kunne komme ud.

Kyllingen var lille bitte og lå helt sammenkrællet det første 1,5 døgn. Men så begyndte den at trippe rundt og i dag er den så småt begyndt at spise.

I går aftes hørte jeg endnu et æg sige pip, og i morges var der hakket hul på det. Jeg hjalp kyllingen med resten ( ved ikke hvor meget høner gør for at hjælpe kylliger ud af skallen?) og ud kom en lille makker til den første. Den havde en fin størrelse og kom hurtigt på benene og svarer udviklingsmæssigt til den "storebroderen"

Jeg tror derfor at mit kyllingekejsersnit resulterede i en præmatur kylling, som har overlevet ved at ligge i varmekasse og modne sig akkurat som fortidlig fødte børn.

Vi glæder jeg mig til at se hvad der sker med resten af æggene. Jeg skal nok vente med at hjælpe flere kyllinger til verden indtil de er modne til det. Der er 14 æg endnu!!!

Så er vi på vej

Lørdag formiddag kører vi til Tyskland. En lille tur på ca. 600 km. ned til den Hollandske grænse.

Ivo venter.

Progesterontesten fra i dag siger at hun er så klar, som hun kan blive.

Vi håber på en "stau" fri tur og "held i sprøjten".

tirsdag den 29. juni 2010

Hvalpe

Nu ser det endelig ud som om det skal lykkes med hvalpe her i huset. Efter at Gobina afbrød sin løbetid, har vi ventet på Sapei, og krydset fingre for at en eventuel parring og løbetid ikke ville komme på tværs af ferieplaner mv.

Sepai er efter Laika (Dulci vom Vierwindehaus og Freitag vom Lippedam. Dvs. at genetisk repræsenterer hun 3/4 EKW linier og 1/4 ZG linier. Tyskland har tre officielle eurasierklubber, og det bliver min første parring ind i ZG.

Jeg har fået hjælp af Gisela Aarch til at finde denne skønhed



Jeg har primært sægt efter et roligt og fast temperament, god haleansætning og små lækre ører.

På fredag skal vi til dyrlægen og have check på de sidste ting, og så drager vi forhåbentligt sydover lørdag. Vi skal ca. 600 km. ned i Tyskland. Jeg kender endnu ikke retningen men er så småt begyndt at finde den tyske motorvejs stau tålmodighed frem.