fredag den 30. juli 2010

Vi venter hvalpe




Sepai er drægtig. Den er næsten 100% sikker. Hun har ændret adfærd og de andre hunde er meget interesseret i hendes dufte. Jeg plejer ikke at få mine tæver ultralydsundersøgt så jeg kan ikke sige noget om hvor mange der er.

Jeg har tre skrevet op til tæver og måske 2 til hanner, så der er allerede ved at være fyldt godt op.

Billederne er fra vores tur i Tyskland. Først et superbilled af Sepai og et profilbilled af Ivo, som viser hans flotte maskuline hoved.

Jeg er så spændt.

lørdag den 24. juli 2010

Sisse eller Flora


Foto: Kennel Catalajmas

På tirsdag bliver vi en mere i familien. Vores lille nye pige hentes hjem fra Kennel Catalajmas og er et barnebarn af vores to stamtæver Aska og Laika fra henholdsvis far's og mor's side.

Vi overvejder det kommende kaldenavn og tænker på enten Flora eller Sisse.

onsdag den 7. juli 2010

Vi har parret.

Så er vi vendt tibage fra et festramt Tyskland. Efter 4-0 sejren over Argentina, fyldtes vejene af tyskere som skulle fejre sejren.

Til lyden af tågehorn og masser af andet larm, mødte vi Ivo, som heldigvis viste sig at være nøjagtig så pragtfuld som jeg havde forestillet mig.

En smuk han med det skønneste maskuline hoved. Dejlige mørke øjne. Korrekt stillede ører og fantastisk ansat hale. Han har et roligt og venligt temperament og er så vidt jeg kan se, et perfekt match til Sapei.

Skønne var de sammen, og jeg lægger billeder ind i morgen.

Begge hunde var novicer ud i det med parring, men klarede det fantastisk. Kun et lille piv fra Sapei da det var alvor. Ivo vidste helt tydeligt hvad det var det drejede sig om. Dejligt med instinktive stærke hunde. Hvis de tre parringer, som hundene nåede lykkedes til fulde, så forventer hvalpe i starten af uge 36.

fredag den 2. juli 2010

En lille skønhed. Både i indre og ydre!


Fofo: Kennel Catalajmas 2010.

Se denne lille skønhed. Hun repræsenterer begge Milaika's tævelinier. Hendes mor Catalina er efter Laika ( Dulci vom Vierwindehaus ) og Faderen Dusty er efter Aska vom Störtal.

Vores første kyllinger.



Vores små danske landhøns har ligget og ruget på æg det meste af juni. I søndags fandt vi 6 små døde kyllinger. Vi mistænkte at hanen stod bag missæren og tog ham over i et andet hønsehus. I tirsdags blev der udklækket endnu en lille kylling omkring klokken 12. To timer senere fandt jeg den så skadet, at jeg måtte aflive den. Da det kun var rugehønerne som havde adgang til kyllingen, konstaterede jeg at der blandt mine skikkelige høns er en dræberhøne!

Jeg tog derfor resten af æggene med ind, lagde dem i en skotøjsæske med lidt spåner i bunden. Æsken er placeret oven på en varmepude og hele sceancen er pakket ind i striktrøjer og uldtæpper.

Jeg fugter spånerne lidt en gang imellem og håber så, at jeg med held og meget lidt forstand, kan få udruget resten af ægene ved den rette mængde varme, fugt osv.

I onsdags hørte jeg af æggene pippe, og natten til torsdag hakkede jeg hul på skallen og hjalp den første kylling til verden. Jeg tænkte at chancen for at få en levende kylling ud ved at hjælpe den på vej var lige så stor som at vente og håbe på den overlevede til den selv kunne komme ud.

Kyllingen var lille bitte og lå helt sammenkrællet det første 1,5 døgn. Men så begyndte den at trippe rundt og i dag er den så småt begyndt at spise.

I går aftes hørte jeg endnu et æg sige pip, og i morges var der hakket hul på det. Jeg hjalp kyllingen med resten ( ved ikke hvor meget høner gør for at hjælpe kylliger ud af skallen?) og ud kom en lille makker til den første. Den havde en fin størrelse og kom hurtigt på benene og svarer udviklingsmæssigt til den "storebroderen"

Jeg tror derfor at mit kyllingekejsersnit resulterede i en præmatur kylling, som har overlevet ved at ligge i varmekasse og modne sig akkurat som fortidlig fødte børn.

Vi glæder jeg mig til at se hvad der sker med resten af æggene. Jeg skal nok vente med at hjælpe flere kyllinger til verden indtil de er modne til det. Der er 14 æg endnu!!!

Så er vi på vej

Lørdag formiddag kører vi til Tyskland. En lille tur på ca. 600 km. ned til den Hollandske grænse.

Ivo venter.

Progesterontesten fra i dag siger at hun er så klar, som hun kan blive.

Vi håber på en "stau" fri tur og "held i sprøjten".