lørdag den 30. marts 2013

Forsinkede forkælelser

Pga. sneen kom disse lækkerier husets to og firbenede beboere desværre først frem efter hvalpene var rejst.

Tak Iris for den flotte gave! Vi skal nok gøre brug af det hele og jeg skal sørge for at have guffere i lommerne når jeg besøger vores "børnebørn"



søndag den 24. marts 2013

Sidste hvalp

Celina hygger med den sidste hvalp. Måske synes hun alligevel her er lidt tomt?

Køkkensocialisering

Her lærer hvalpene at tigge mens der bliver lavet mad. En vigtig egenskab for en hund.



onsdag den 20. marts 2013

Første besøg hos dyrlægen.

Så har hvalpene kørt i bil. 1,5 time ialt og klaret det med bravur. Ingen tissesøer, ingen som kastede op og en forbløffende ro.

Mine fridage som skulle være brugt på socialisering er druknet lidt i sne. Her kommet en sneplov forbi 3-4 gange om dagen. Listrupvej fyger ret hurtigt til. Vi har driver på over en meter i indkørslen, men hvalpene nyder det.

Her er faktisk så stille, at jeg har gået med dem alle oppe på vejen, hvor bilen holder parkeret. Vel og mærke uden snor, i håbet om at de ville følge efter mig og Celina. Det lykkedes delvist, der var en lille udbryderdeligation, som fandt nye spændende legesteder.

Men alle hunde var fine og har nu både sundhedsattest, pas og sundhedsforsikring. De små verdensborgere er klar til at indtage deres nye positioner i samfundet!

tirsdag den 19. marts 2013

Icon

Icon er en sikker han. Ved hvem han er gør derfor ikke så meget væsen af sig. Startede som kuldets mindste og har sikkert fået lidt ekstra opmærksomhed på den konto. Super glad for at putte og minder mest om tyren Ferdinand. Rolig, betragtende og lidt en huleboer. Sjovt som mit moderinstink bliver vakt i forhold til disse små drenge.

Itsi Bizzi

Var der nogen der sagde piskeriset? Her går hun til angreb på sit eget spejlbillede! Hun er kun stille når hun sover. Skal til en erfaren eurasieropdrætter og får masser af modspil fra både mennesker og firbenede. Måske når jeg at få et bedre billede af hende, men ellers fortæller de billeder jeg har forsøgt at tage, faktisk meget godt hvordan hun er. Sød, aktiv, glad og charmerende:-)

Imdur, også kaldet Louie

Min største kælepotte og liebling. Skal til Maribo. Står sammen med pigen med de store ører lige bag mig og vil snakke og putte. Minder mig om min søn. Sød, blid og super nem- og så alligevel helt sin egen.