onsdag den 20. marts 2013

Første besøg hos dyrlægen.

Så har hvalpene kørt i bil. 1,5 time ialt og klaret det med bravur. Ingen tissesøer, ingen som kastede op og en forbløffende ro.

Mine fridage som skulle være brugt på socialisering er druknet lidt i sne. Her kommet en sneplov forbi 3-4 gange om dagen. Listrupvej fyger ret hurtigt til. Vi har driver på over en meter i indkørslen, men hvalpene nyder det.

Her er faktisk så stille, at jeg har gået med dem alle oppe på vejen, hvor bilen holder parkeret. Vel og mærke uden snor, i håbet om at de ville følge efter mig og Celina. Det lykkedes delvist, der var en lille udbryderdeligation, som fandt nye spændende legesteder.

Men alle hunde var fine og har nu både sundhedsattest, pas og sundhedsforsikring. De små verdensborgere er klar til at indtage deres nye positioner i samfundet!

1 kommentar: