søndag den 10. februar 2013

Hvalpene på vaklende ben

Hvalpene er begyndt at bevæge sig forsigtigt rundt i kassen på vaklende ben. Når de fornemmer mim varme kommer de mod mig i en gakket gangart som er en ting mellem at være vaklende og krybende.

De søger og slikker på tæer i ansigtet på mig og på dimser og dutter på hinanden.... Alt hvad der stikker lidt ud kan måske give en lille mælketår.

Farverne ændrer sig men jeg bibeholder farvekodningen, ellers kan jeg ikke huske hvem som er hvem.

Celina er begyndt at opholde sig mere uden for kassen for at få lidt fred, og jeg forstår hende. De møffer, skubber, søger og piver når hun nærmer sig. Det er nærmest som om at der går en konkurrence om "find den bedste pat først" igang.

De er søde, dygtige. De dufter fantastisk af hundehvalp og de begynder at få mere og mere udtryk og personlighed. Snart er de rigtige små hvalpe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar