søndag den 17. marts 2013

5 timers hvalpetest, dog ikke pr. hvalp

Så er hvalpene testet og fordelt og alle har fået besked.

Jeg havde troet jeg kunne nå at få sat billeder og hundenavne på bloggen, men en tur til Amager med en hanhund som ikke mente tiden var inde, og derfor blev efterladt på ønskeøen i tilfælde af ufremkommelige veje og snestorm, og så lige nogle overvejelser og ord til en udfordring med fast deadline kl. 24, tja så gik aftenen hurtigt. Nu venter jeg på rugbrødene skal ud, og så vil jeg skynde mig i seng. Hovedet er fyldt godt op af observationer, planlægning, overvejelser og lidt flere overvejelser.

I får lige et godnatbillede med på vejen. Spisestuen efter dagens hvalpetest.

Vi er her endnu

Men hvalpene løber så hurtigt at det et svært at fotografere dem. I dag skal vi teste dem og senere skal Teddy og jeg til Amager og se om vi kan lave små TikaTeddyer.

søndag den 10. marts 2013

Hvalpe i sneen

Vi gør et stort arbejde ud af at socialisere vores hvalpe til alle tænkelige situationer. Derfor har vi bestilt sne. Som i kan se klarer de små polarbjørne det med bravour. Det er kun fotografen som snyder, og står i døråbningen (iført t-shirt og underbukser) og fotograferer.

lørdag den 9. marts 2013

Og bagefter må man rykke sammen for at holde varmen.

I blæsevejr rejser ørerne sig flot

Men det er svært at tage gode billeder af hvalpe som spurter rundt, især når man selv har blå sti frosne fingre.

Morgenmad

Lige et hurtigt morgenmadsbillede.

onsdag den 6. marts 2013

Weekendbilleder

Her er lidt billeder fra weekenden. Jeg prøvede at veje en af hvalpene for at se hvor store de var blevet. En Tupperware bageskål er alle tiders hundekurv for en 5 uger gammel hvalp, som iøvrigt vejede 2,5 kg.

Der er mere leg og selvstændighed i dem, og det er begyndt at være tydeligt hvilke små, som bevæger sig på opdagelse alene, og hvem som bliver i den trygge komfortzone!

De er ikke renlige, men hvis jeg når at lukke dem ud med tilpas interval, så er det minimalt hvad der er af små tissesøer og små krøllede pølser. Dvs. Princippet kender de, så er resten op til os mennesket.

Men ellers kan jeg melde at de er søde, kloge, smukke og dejlige. Intet mindre. Og som det er nu, kunne jeg sagtens beholde alle 8..... men måske er jeg mindre kæk om en uge?