Denne blog vil være den "aktive" side, hvor eurasiervenner, hvalpekøbere og andre interesserede kan finde nyt om Kennel Milaikas. Der vil være et link fra vores rigtige hjemmesiden til denne blog, så det skulle være forholdsvis nemt at finde vej hertil.
tirsdag den 19. marts 2013
Inna Frigga
Lille sorte pige skal hedde Frigga. En rigtig lille eurasierpige. Klog og forstandig, fantastisk sød og høflig. Hun er modig og selvstændig som en lille kat. Hun kommer måske til at fange mus, men IKKE bolde. De er godt nok for kedelige.
Ivalu
Denne smukke og blide pige med den fantastiske maske skal hedde Ivalu. Legesyg og glad for mennesker uden at være påtrængende. Står altid lige bag mig med logrende hale. Bliver kaldt min lille shæferpige, og blev testet som mere shæfer end eurasier;-)
Isa Dea
Hak i nakke bliver til Isa Dea og er den hvalp fra kuldet, som skal længst væk. Helt til Vejle;-) Hun er sød og livlig og ganske charmerende. Super glad for mennesker. En lille Celina med en smule mere gå på mod.
Ibaloo
Grå dreng er blevet til Baloo. Stor i slaget når han er i flok, men verdens største kryster når det gælder;-) Har dog masser af charme og lækkert hår! Og så har jeg lært ham at tigge i køkkenet.
Irish Coffee
Med ørene oppe er denne lille pige den første som kommer på bloggen. Sød og dejligt eurasiertemperament. Det er forresten hak i hale.
søndag den 17. marts 2013
5 timers hvalpetest, dog ikke pr. hvalp
Så er hvalpene testet og fordelt og alle har fået besked.
Jeg havde troet jeg kunne nå at få sat billeder og hundenavne på bloggen, men en tur til Amager med en hanhund som ikke mente tiden var inde, og derfor blev efterladt på ønskeøen i tilfælde af ufremkommelige veje og snestorm, og så lige nogle overvejelser og ord til en udfordring med fast deadline kl. 24, tja så gik aftenen hurtigt. Nu venter jeg på rugbrødene skal ud, og så vil jeg skynde mig i seng. Hovedet er fyldt godt op af observationer, planlægning, overvejelser og lidt flere overvejelser.
I får lige et godnatbillede med på vejen. Spisestuen efter dagens hvalpetest.

Vi er her endnu
Men hvalpene løber så hurtigt at det et svært at fotografere dem. I dag skal vi teste dem og senere skal Teddy og jeg til Amager og se om vi kan lave små TikaTeddyer.
Abonner på:
Opslag (Atom)